EuropaPuljen

I anledning af Danmarks EU formandskab har regeringen lanceret EuropaPuljen.

EuropaPuljen stiller 15 millioner kroner til rådighed, som ungdomsorganisationer kan søge, så unge kan rejse til EU- og kandidatlande samt arrangere EU-oplysningsaktiviteter i Danmark. Det anslås, at op til 3000 danske unge vil kunne rejse ud i Europa for at samle oplevelser og erfaringer med puljens støtte.

 

”Med EuropaPuljen ønsker regeringen i anledning af det forestående EU-formandskab at skabe kontakt mellem unge i Danmark og andre europæiske lande. Relationer på tværs af landegrænser åbner nemlig vores øjne, skaber fælles forståelse og binder Europa sammen. Og når vi kigger ud på en verden i hastig forandring, er det tydeligt, at vi mere end nogensinde har brug for et stærkt europæisk sammenhold,” siger europaministeren Marie Bjerre

Puljen er oprettet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som også behandler de indkommende ansøgninger. Puljen er åben for ansøgninger indtil mandag den 4. august 2025.

Læs mere om puljen på Dansk Ungdoms Fællesråd: Europapuljen – Dansk Ungdoms Fællesråd