Med 378 ud af 665 afgivne stemmer sikrede den danske socialdemokrat Christel Schaldemose sig posten som næstformand for Europa-Parlamentet.
Som næstformand i EU-Parlamentet kan man lede plenarsamlingerne som stedfortrædere for parlamentsformanden, og de udgør en del af det såkaldte præsidium, som er parlamentets øverste organisatoriske ledelse. Præsidiet styrer for eksempel parlamentsmødernes afvikling, og det tager sig også af personalemæssige spørgsmål og parlamentets budget. Parlamentet har i alt 14 næstformænd.
”Jeg føler mig meget beæret. Det er et utroligt skulderklap fra mine kolleger, og jeg tror, det er takket være det årelange arbejde, jeg har lagt her i parlamentet,” siger Schaldemose til Altinget. Schaldemose har været medlem af Europa-Parlamentet i 18 år. Hun blev valgt ind første gang i 2006.
Sidste gang vi havde en dansk næstformand var i 1997-1999, hvor venstremanden Bertel Haarder havde posten. Før ham havde den tidligere konservative statsminister, Poul Schlüter, titlen i årene 1994-1997.
Du kan lære Christel Sandemose bedre at kende i Altingets podcast interview med hende forbindelse med EU-valget i juli: Schaldemose vil gøre S til EU-valgets sejrherre: Det handler ikke om mig, men om at gøre noget for andre – Altinget: EU (interviewet starter 7.45 minutter inde i podcasten)
Nedenunder ses et billede fra Varde Gymnasiums virtuelt besøg af Christel Schaldemose i november 2022. Her fik eleverne mulighed for at spørge ind til hendes hverdag og arbejde i Europa Parlamentet. Besøget blev faciliteret af Europe Direct Syddanmark og Mette Frobenius.