Den 1. december tiltrådte den nye von der Leyen-Kommission, og samtidig overtog Antonio Costa posten som formand for Det Europæiske Råd efter Charles Michel.
Ursula von der Leyen er blevet genvalgt til en anden mandatperiode og leder nu et nyt hold af 27 kommissærer, heriblandt danske Dan Jørgensen.
Kommissionen blev officielt stemt igennem i EU-Parlamentet den 27. november med 370 stemmer for og 282 stemmer imod.
De danske stemmer fordelte sig således:
For: Morten Løkkegaard (V), Asger Christensen (V), Stine Bosse (M), Sigrid Friis (RV), Niels Fuglsang (S), Christel Schaldemose (S), Marianne Vind (S), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Villy Søvndal (SF), Rasmus Nordqvist (SF), Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K).
Imod: Anders Vistisen (DF) og Per Clausen (EL).
Blankt: Kristoffer Storm (DD).
Den nye kommission har skitseret syv prioriteter for 2024-2029, som bl.a. fokuserer på bæredygtig velstand, demokrati og forsvar.
Læs mere om den nye kommisson her: Kommissionen stemmes officielt igennem: Her er, hvad de skal arbejde med | Tænketanken Europa