Danmarks REPowerEU-kapitel består af en ny reform og fire nye investeringer for at opfylde REPowerEU-planens mål om at gøre Europa uafhængigt af russiske fossile brændstoffer i god tid inden 2030. Disse foranstaltninger fokuserer på at forenkle tilladelsesprocedurerne for vind- og solenergi på land og øge produktionskapaciteten for offshorevindenergi foruden på op- og omskoling til den grønne omstilling. Desuden har Danmark også opskaleret to investeringer, der indgik i den oprindelige plan. Disse fokuserer på opsamling, anvendelse og lagring af kulstof og på at erstatte varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med bæredygtige systemer såsom varmepumper.
Ingen investeringer eller reformer er blevet fjernet fra den oprindelige genopretnings- og resiliensplan.
Økonomisk kontekst:
Under genopretnings- og resiliensfaciliteten har Danmark indtil videre modtaget 503 mio. EUR.
For at finansiere det øgede ambitionsniveau i sin plan har Danmark anmodet om at måtte overføre en del af sin andel af brexittilpasningsreserven svarende til 66 mio. EUR til planen i overensstemmelse med REPowerEU-forordningen. Sammen med tilskud fra REPowerEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten til Danmark (på henholdsvis 131 mio. EUR og 1,43 mia. EUR) bringer disse midler den samlede ændrede plan, som landet har indgivet, op på en værdi af 1,63 mia. EUR, der dækker 7 reformer og 37 investeringer. Danmark har ikke anmodet om lån.
Yderligere oplysninger
Kommissionens positive vurdering af Danmarks reviderede plan
REPowerEU-kapitler og revision af genopretningsplaner: Spørgsmål og svar
Webstedet for Danmarks genopretnings- og resiliensplan
Genopretnings- og resiliensfaciliteten: Spørgsmål og svar