Danmark får glæde af 1,4 mia. EU-kroner til at skabe bæredygtig, sikker og intelligent infrastruktur

Tre projekter i Danmark og fem projekter med danske partnere får glæde af 1,4 milliarder kroner til infrastrukturprojekter. Pengene går blandt andet til udvidelse af Fredericia havn og etablering af jernbane i Femern Bælt-tunnelen.

I alt 134 projekter på tværs af EU modtager 52,2 milliarder kroner til at forbedre transportinfrastrukturen på jernbanenettet, indre vandveje og søruter. Pengene kommer fra Connecting Europe-faciliteten (CEF), der også skal hjælpe Europa på vej mod at nå EU’s klimamål om klimaneutralitet i 2050.

Tre projekter, der udelukkende finder sted på dansk grund, har modtaget støtte:

Udrulning af fast ERTMS-udstyr Fredericia – (Middelfart) – Padborg
Udvidelse af containerterminal og undersøgelse af jernbanelogistik i Fredericia Havn
Færdiggørelse af sænketunnelen under Femern Bælt
Se mere på Danmark får glæde af 1,4 mia EU-kroner til at skabe bæredygtig, sikker og intelligent infrastruktur – Europa-Kommissionen