De hidtil hårdeste tiltag mod energi og finans
EU har vedtaget sin 19. sanktionspakke mod Rusland, som markant skærper presset på landets økonomi og krigsførelse. Pakken retter sig især mod energisektoren, finansielle tjenester, kryptovalutaer og den såkaldte skyggeflåde, der bruges til at omgå sanktioner.
Ifølge EU’s udenrigschef Kaja Kallas er formålet klart:
“Det bliver stadig vanskeligere for Putin at finansiere sin krig. Hver eneste euro, vi nægter Rusland, er én, Rusland ikke kan bruge på krig. Den 19. pakke bliver ikke den sidste.”
Hårde energisanktioner – stop for russisk gas
Et af hovedpunkterne i pakken er et totalt forbud mod import af russisk flydende naturgas (LNG), som træder i kraft fra 1. januar 2027.
Samtidig indføres et fuldstændigt stop for transaktioner med Rosneft og Gazprom Neft, to af Ruslands største energiselskaber.
EU går også efter udenlandske aktører, der hjælper Rusland med at omgå sanktioner – heriblandt kinesiske og arabiske oliehandlere.
Den såkaldte “skyggeflåde”, som bruges til at transportere russisk olie i strid med sanktionerne, bliver nu yderligere indskrænket. I alt 557 skibe er nu opført på EU’s sanktionsliste og forhindres i at anløbe EU-havne.
Finanssektoren og kryptovalutaer ramt
EU udelukker fem nye russiske banker fra det europæiske marked og forbyder brugen af russiske betalingssystemer som Mir og SBP.
For første gang omfatter sanktionerne også kryptovalutaer, herunder en rubelstøttet stablecoin og en handelsplatform i Paraguay, som har hjulpet Rusland med at omgå tidligere sanktioner.
EU vil samtidig forbyde fintech- og kryptotjenester, der kan støtte Ruslands forsøg på at opbygge en alternativ finansiel infrastruktur.
Flere handelsrestriktioner og nye individuelle sanktioner
Der indføres nye eksportforbud mod varer, der kan bruges i militær produktion – blandt andet metaller, gummi, malm og byggematerialer – til en samlet værdi på omkring 155 millioner euro.
Desuden tilføjes 69 personer og virksomheder til EU’s sanktionsliste, herunder oligarker, energiselskaber og kinesiske virksomheder, der har støttet Ruslands krig.
Beskyttelse af ukrainske børn og nye tiltag mod diplomater
EU skærper også sanktionerne mod personer, der er involveret i bortførelse og tvangsassimilering af ukrainske børn.
Samtidig strammes reglerne for russiske diplomaters bevægelser i EU, som nu skal underrette medlemslandene på forhånd, når de rejser uden for deres akkrediteringsområde.
Belarus og særlige økonomiske zoner
Pakken omfatter også nye sanktioner mod Belarus, herunder fem enheder i landets militærindustrielle kompleks.
Derudover forbydes EU-virksomheder at samarbejde med selskaber i russiske særlige økonomiske zoner, som Alabuga og Technopolis Moscow, der bruges til at støtte krigsproduktionen.
En samlet indsats for at svække krigsøkonomien
Med den 19. sanktionspakke sender EU et klart signal om, at støtten til Ukraine fortsætter, og at omkostningerne for Rusland vil stige, så længe krigen varer.
Kommissionen understreger, at arbejdet fortsætter for at lukke smuthuller og forhindre omgåelse — og at yderligere pakker allerede er på vej.