Drager mod stjerner: Kan EU sige nej til Kina?

Er Kina ven eller rival? EU nyder godt af billige kinesiske varer, grøn teknologi og adgang til sjældne jordarter, men står samtidig i et voksende dilemma. Hvordan forener EU samhandel og klimamål med dybe bekymringer om menneskerettigheder, statsstøtte og Kinas tætte forhold til Rusland? Kom og deltag i online-debatten, når DEO sætter scenen for en nødvendig samtale om Europas fremtidige kurs.

På debatmødet dykker vi ned i de dilemmaer, der præger EU’s forhold til Kina. Vi spørger, hvordan unionen kan balancere idealer og interesser, og om det overhovedet er muligt at føre en fælles europæisk linje i mødet med en global stormagt, der udfordrer både vores økonomi og vores værdigrundlag.

Oplægsholdere: Kasper Tonsberg Schlie, analytiker og sekretariatsleder i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), Emily Olander, projektleder i DEO og Helena Juric, projektleder i DEO. Alle 3 er medforfattere i den kommende Samfundstanker om Kina.

 

Læs mere og tilmeld dig her.

Pris: 0 kr.

Dato: 12. december 2025

Tid: 10.30-11.30

Sted: Online

Bestil billet