EU Søger Dansksprogede Oversættere

EU søger 156 dansksprogede kandidater til en reserveliste, hvorfra fastansættelser som tjenestemænd vil ske. Der kræves ingen erhvervserfaring, men du skal have en bachelorgrad eller højere uddannelse. Dette gør jobbet til en oplagt mulighed for nyuddannede og erfarne sprogfolk, der ønsker at arbejde i en spændende og international kontekst. Du kan tilmelde dig prøven frem til 14. januar 2025, kl. 12.

EU’s Repræsentation i Danmark inviterer  i den forbindelse til et møde om den kommende udvælgelsesprøve for dansksprogede oversættere. Arrangementet finder sted onsdag den 8. januar 2025 kl. 13:00-15:00 i Europa-Huset på Gothersgade 115 i København. Her vil en ekspert fra EPSO (Det Europæiske Kontor for Personaleudvælgelse) gennemgå de forskellige trin i optagelsesprøven. Derudover kan du høre oplæg fra erfarne oversættere, der arbejder i tre forskellige EU-institutioner. Du kan også hoppe på  Zoom og hør om concours og ansættelse i EU d.7. januar, kl. 12-14. Tilmeld dig her.

Læs alt om ansøgningsproceduren for oversættere  på EPSO’s hjemmeside