Drømmer du om en karriere i de europæiske institutioner? Så er der gode nyheder. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) har netop åbnet AD5 udvælgelses. Består man kommer man på en reserveliste, som EU’s institutioner, organer og agenturer kan anvende ved ansættelsen af nye tjenestemænd. Der er tale om ansættelse på sagsbehandlerniveau, som i EU-institutionerne kaldes “administrator”, med indplacering i lønklasse AD 5.
Administratorer har generelt til opgave at hjælpe beslutningstagerne med at gennemføre de pågældende institutioners eller organers mandat og bidrage til politikker og programmer, der påvirker millioner af mennesker i hele Europa. Udvalgte ansøgere arbejder typisk inden for et af følgende områder som en del af et multikulturelt team:
- udvikling og udformning af politikker
- praktisk gennemførelse af politikker
- ressourceforvaltning/administration
Du kan læse nærmere om de specifikke opgaver, som de udvalgte ansøgere kan forvente at udføre, i meddelelsen om udvælgelsesprøven (se bilag II – Typiske arbejdsopgaver).
For at ansøge skal du opfylde følgende krav:
- være EU-borger og have fulde rettigheder som EU-borger
- have et have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog og et
tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog - have en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og som er
normeret til mindst tre år og er udstedt senest den 30. september 2026. Der er ingen krav til en bestemt uddannelsesretning. - Der er ingen krav om erhvervserfaring
Ansøgerne kan frit vælge to af de 24 officielle EU-sprog til prøverne.
Når de udvalgte ansøgere er opført på en reserveliste, kan de blive kontaktet af de ansættende tjenestegrene i de EU-institutioner og -organer, der er interesserede i deres profil, med henblik på målrettede ansættelsessamtaler.
Læs mere på EPOS hjemmeside: