European Heritage Awards / Europa Nostra Awards 2026 – Ansøg senest 9. september 2025

© Felix Q Media / Europa Nostra

Arbejder du med kulturarv – som enkeltperson eller som del af en organisation – og fortjener dit projekt europæisk anerkendelse?

Så er European Heritage Awards / Europa Nostra Awards 2026 noget for dig! Ansøgningsrunden er nu åben, og det er din chance for at få synlighed, netværk og hæder for dit arbejde med kulturarv på Europas højeste niveau.

Om priserne

Siden 2002 har Europa-Kommissionen i samarbejde med Europa Nostra uddelt priserne, som hylder enestående præstationer inden for beskyttelse, bevaring, forskning og formidling af Europas kulturarv – både den håndgribelige og den immaterielle.

Fem pris-kategorier:

  • Bevaring & Genanvendelse

  • Forskning

  • Uddannelse, Træning & Færdigheder

  • Borgerinddragelse & Bevidstgørelse

  • Heritage Champions (Personlige præstationer)

Derfor bør du ansøge

  • Større synlighed: Få europæisk og international opmærksomhed, medieomtale, nye samarbejdsmuligheder og potentielle finansieringskilder.

  • Økonomisk støtte: Mulighed for at vinde en Grand Prix eller Public Choice Award – begge med en præmiesum på €10.000.

  • Nyt netværk: Bliv en del af et stærkt europæisk fællesskab af fagfolk, ildsjæle og eksperter på kulturarvsområdet.

Dette er din chance for at dele dine resultater og fremhæve dit projekts betydning i en europæisk sammenhæng.

Webinarer: Sådan søger du

Få hjælp til din ansøgning via et af vores gratis webinarer:

📅 Fredag den 23. maj 2025 | kl. 12:00–13:00 (CEST)
📅 Mandag den 30. juni 2025 | kl. 16:00–17:00 (CEST)
Bemærk: Indholdet er identisk. Tilmelding er nødvendig.

Ansøgningsfrist: 9. september 2025

Læs mere og ansøg online på:
👉 www.europeanheritageawards.eu