I år markerer EU 25-års jubilæet for Charteret om Grundlæggende Rettigheder – ofte kaldet EU’s “rettighedskatalog”. Charteret samler 54 artikler, der fastslår de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som tilkommer alle mennesker i EU.
Siden vedtagelsen i 2000 og den juridiske bindende status med Lissabontraktaten i 2009 har charteret fungeret som en central rettesnor for lovgivning, politikudvikling og domstolspraksis i EU. Det har styrket retsstaten og demokratiet og sikret, at grundlæggende rettigheder kan håndhæves direkte ved domstolene.
Konkrete konsekvenser for borgerne
Charteret har haft mærkbar betydning i hverdagen for EU-borgere. I Bauer-sagen (C-596/16) slog EU-Domstolen fast, at retten til betalt ferie er så grundlæggende, at den ikke bortfalder ved en arbejdstagers død – arbejdsgiveren skal derfor udbetale kompensation til de efterladte. I Abdida-sagen (C-562/13) blev retten til en effektiv retsmiddel beskyttet, da domstolen afgjorde, at alvorligt syge asylansøgere ikke må udsendes, før deres sag er grundigt behandlet.
Et udvidet værn for rettigheder
Charteret bygger videre på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men rækker længere. Det omfatter blandt andet databeskyttelse, forbruger- og miljørettigheder, kulturelle rettigheder samt retten til god offentlig forvaltning.
Konference markerer jubilæet
I forbindelse med jubilæet afholdt Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union konferencen 25 Years of Rights: Reflecting on the Impact of the Charter d 10 December. Det er muligt at gense konferencen her.
Bliv klogere på EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder