Traditionen tro gav de danske medlemmer af Europa-Parlamentet deres bud på en ”State of the European Union”-tale, som optakt til Ursula von der Leyens tale. Nedenstående er et sammendrag af talerne, skrevet af Europa-Parlamentets danske repræsentation.
Mens alt fra en mulig udvidelse af EU til nye kommissærposter blev nævnt, så var den røde tråd i mange af talerne … grøn.
“Børn og unge mistrives. Det er indlysende, hvorfor de gør det. De har ikke nogen fremtid at se ind i,” lød det blandt andet fra Margrete Auken (SF/De Grønne), der krævede mere klimahandling.
Samme kobling mellem klima og unges mistrivsel lavede Christel Schaldemose (S/S&D), der samtidig opfordrede til en omfattende reform af landbrugsstøtten. Hun mener, den eksempelvis bør bidrage til drikkevandsbeskyttelse:
“Måske skal vi sætte en del af landbrugsstøtten af til at opkøbe de mest udsatte lavbundsjorde. Så kan vi sikre, at der ikke bliver dyrket steder, hvor det kan skade vores drikkevand,” sagde Christel Schaldemose.
Også Bergur Løkke Rasmussen (M/Renew) var optaget af den grønne omstilling. Han opfordrede dog til, at vi samtidig sikrer rigeligt med arbejdskraft – også gerne fra lande uden for EU:
“Hvis vi ikke har arbejdskraft nok til den grønne omstilling, sundhed og alt andet, vi har brug for, så er 2030- og 2050-mål ligegyldige,” sagde han.
En lignende kobling kom fra Nikolaj Villumsen (Enhedslisten/Left). Hans største bekymring var dog, at vi ikke rykker hurtigt nok på klimadagsordenen:
“Der er ikke modsætning mellem klimahandling og arbejdspladser. Tværtimod. Sakker vi bagud i den grønne omstilling i Danmark og EU, så taber vi også den globale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser,” sagde Nikolaj Villumsen.
Udvidelse og håndhævelse
Selvom Morten Helveg Petersen (RV/Renew) også er optaget af den grønne omstilling, så var det krigen i Ukraine og konsekvenserne for EU, der fyldte mest i hans tale. Han mener, at den nye geopolitiske situation betyder, at vi både bør overveje traktatændringer og løbende udvidelse af EU med Balkanlandene og Ukraine:
“Lidt groft sagt, hvis ikke disse lande kommer med, så kommer de i klemme mellem russerne og kineserne,” lød hans konklusion.
For Morten Løkkegaard (V/Renew) var det ikke bekymringer om nye medlemslande, der fyldte i hans bemærkninger. Det var mere udfordringer med de eksisterende medlemslandes manglende implementering af eksisterende EU-lovgivning. Derfor bør en ny EU-Kommission efter valget til næste sommer prioritere håndhævelse af de eksisterende regler:
“Både for at sikre demokratiet og for at skabe vækst samt arbejdspladser. Derfor foreslår Venstre blandt andet, at EU får en håndhævelses-kommissær,” sagde Morten Løkkegaard, som havde sendt en videotale.
I rækken af talere var det Anders Vistisen (DF/ID), der fik det sidste ord. Her brugte han lejligheden til at komme med, hvad han selv kaldte et korrektur til de øvrige taleres analyse af Unionens tilstand:
“Det står lysende klart, at EU aldrig har oplevet en krise, som de ikke har brugt som undskyldning til at give EU mere magt,” sagde han med henvisning til blandt andet fælles optagelse af lån i forbindelse med corona-pandemien.
Artiklen er skrevet af Europa-Parlamentets danske repræsentation. Den blev udgivet i deres nyhedsbrev EP-Nyt #21. Tilmeld dig nyhedsbrevet her: Hjem | Kontoret i København | Europa-Parlamentet