Bruxelles, 16. juli 2025 – EU-Kommissionen har i dag fremlagt sit forslag til Den Europæiske Unions langsigtede budget for perioden 2028-2034. Forslaget skal ruste EU til at håndtere fremtidige udfordringer og styrke samarbejdet på tværs af medlemslandene.
Det foreslåede budget har til formål at sikre, at EU kan fastholde sin rolle som global aktør, samtidig med at der investeres massivt i områder som sikkerhed, innovation, grøn omstilling og digital udvikling. Samlet set lægger Kommissionen op til et moderniseret og mere fleksibelt budget, der skal kunne reagere hurtigt på uforudsete kriser.
“Dette budgetforslag afspejler vores ambition om et stærkt og forenet Europa, der kan beskytte sine borgere, fremme innovation og føre an i den globale grønne omstilling.” udtaler kommissionsformand Ursula von der Leyen
Budget kaldes i EU slang kaldes det syvårige budget MFF, for Multiannual Financial Framefork. MFF har et samlet beløb på næsten 2 billioner euro (svarende til gennemsnitligt 1,26 % af EU’s bruttonationalindkomst i perioden 2028-2034).
Centrale elementer i budget forslaget:
-
Mere fleksibilitet på tværs af budgettet, så Europa har kapacitet til at handle – og reagere – hurtigt, når omstændighederne ændrer sig uventet, eller når nye politiske prioriteter opstår;
-
Enklere, mere strømlinede og harmoniserede EU-finansieringsprogrammer, så borgere og virksomheder nemt kan finde og få adgang til finansieringsmuligheder;
-
Et budget tilpasset lokale behov, med nationale og regionale partnerskabsplaner for investeringer og reformer, hvilket sikrer målrettet effekt dér, hvor det betyder mest – og samtidig hurtigere og mere fleksibel støtte til øget økonomisk, social og territorial samhørighed i hele Unionen;
-
Et stærkt løft til konkurrenceevnen, så Europa kan sikre sine forsyningskæder, opskalere innovation og føre an i det globale kapløb om ren og intelligent teknologi;
-
En afbalanceret pakke af nye egne indtægter, der sikrer tilstrækkelige indtægter til EU’s prioriteter, samtidig med at presset på de nationale offentlige finanser minimeres.
“Dette budget skal give os redskaberne til at stå stærkere sammen – og fremtidssikre Europa i en tid med forandring.” lyder det fra Ursula von der Leyen.
Næste skridt:
Budgetforslaget vil nu blive drøftet af medlemslandene i Rådet og kræver godkendelse af Europa-Parlamentet. Forhandlingerne forventes at strække sig over det kommende år.
For mere information:
Press release: An ambitious budget for a stronger Europe: 2028-2034