Marc Warner er en AI-entreprenør og kommende far. Han har brugt det meste af sit liv på at udvikle kunstig intelligens. Nu bruger han det meste af sin tid på at tænke over, om det mon var en god idé. Derfor samler han en verdenselite af tænkere – blandt dem Yuval Harari – og ledere fra EU, Kina og USA om et ‘krigsspil’: Et geopolitisk rollespil, hvor deltagerne konfronteres med mulige scenarier for fremtidige, globale kriser.
Resultatet er en uhyre fascinerende, øjenåbnende og tankevækkende – og ikke mindst højdramatisk – film, hvor man selv sidder med ved bordet, når nogle af verdens skarpeste hjerner skal finde svar på truslerne fra både AI og hinanden. Repræsentanterne for tech-branchen, militæret og humaniora er nemlig samtidig borgere i stater med forskellige interesser og agendaer. Har kunstig intelligens sat gang i et nulsumsspil, eller er det i alles bedste interesse for en gangs skyld at spille på samme hold?
Inden filmvisningen vil Sune With Tryk Christensen, ph.d.-studerende i filosofi, give et indblik i de etiske overvejelser ved brugen af AI i krigsførelse, og et indblik i hvordan EU arbejder med AI i krigsførelse. Efter filvisningen er der mulighed for at stille spørgsmål.
Om dokumentaren ”Intelligence Rising”
Spilletid: 73 min
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk
Instruktør: Elena Andreicheva
VARDE:DOX afholdes med økonomisk støtte fra Varde Kommune og Varde Bibliotek.